Vedtægter
Foreningens navn, hjemsted og formål.
§ 1.
Foreningens navn er Hvide Klits Venner. Foreningens adresse er Hvideklitvej 28, Bunken, 9982 Ålbæk.
§ 2.
Det er foreningens formål at yde støtte til den fortsatte udvikling af golfklubben Hvide Klit, både økonomisk og ved frivillig indsats og ydelse. Særligt fokus skal der være på at sikre og udvikle banens kvalitet og Hvide Klits ungdomsarbejde. Det er ligeledes foreningens formål, gennem golfarrangementer og lignende, at styrke klubånden i golfklubben Hvide Klit såvel som at udbrede interessen og kendskabet til golfsporten.
Foreningens medlemmer og kontingent.
§ 3.
Som medlem af Hvide Klits Venner kan optages alle personer og firmaer, der har interesse for golfsporten, og kan støtte op om og arbejde for foreningens formål.
§ 4.
Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling og gælder for en person eller firma. Bestyrelsen kan vedtage særlige kontingent- satser for ægtepar og familier.
Bestyrelse og udvalg.
§ 5.
Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af formand, kasserer og 3 menige medlemmer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 3 af dens medlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Der føres beslutningsprotokol. Suppleanter kan deltage i bestyrelsens arbejde, dog uden stemmeret.
§ 6.
Foreningen tegnes af formanden og kassereren i forening, eller af 3 bestyrelsesmedlemmer.
§ 7.
For de af bestyrelsen på foreningens vegne indgåede forpligtelser hæfter alene foreningens formue, idet hverken bestyrelsesmedlem¬mer eller foreningens øvrige medlemmer hæfter personligt for foreningens forpligtelser.
§ 8.
Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand og medlemmer af stående udvalg. Udvalgene søges herudover bemandet i forbindelse med afholdelse af generalforsamling. Bestyrelsen fastsætter udvalgenes opgaver og kompetencer. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg efter behov, men Hvide Klits Venner har følgende stående udvalg:
Økonomiudvalg, Info og pr udvalg, Organisationsudvalg og Aktivitetsudvalg.
Generalforsamling.
§ 9.
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, og afholdes hvert år i første kvartal i golfklubben Hvide Klits lokaler. Der indkaldes til generalforsamling med mindst 3 ugers varsel, via mail og opslag i golfklubben Hvide Klits klubblad og hjemmeside.
§ 10.
Generalforsamlingen ledes af en dirigent og skal have mindst følgende dagsorden.
1. Valg af dirigent.
2. Formanden aflægger bestyrelsens beretning.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Bestyrelsens forslag til kontingent.
6. Valg af formand og kasserer.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
8. Valg af revisor og revisorsuppleant.
9. Eventuelt.
§ 11.
Formand og kasserer vælges for 2 år i henholdsvis lige og ulige år. Øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år, og afgår efter tur med 1 medlem sammen med formanden, og 2 medlemmer sammen med kassereren. Der vælges hvert år 2 suppleanter til bestyrelsen.
§ 12.
Alle medlemmer er valgbare til bestyrelsen. Genvalg kan finde sted.
§ 13.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen under punkt 4, skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamling.
§ 14.
Alle medlemmer som ikke er i restance med kontingent har stemmeret, og kan i henhold til skriftlig fuldmagt afgive stemme for indtil 2 fraværende medlemmer. Alle afgørelser, på nær ændringer af vedtægter og foreningens eventuelle ophør, træffes ved almindelig stemmeflerhed.
§ 15.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen bestem-mer det, eller mindst 1/4 af medlemmerne anmoder om dette. En sådan anmodning indsendes til bestyrelsen, indeholdende de forslag der ønskes behandlet. Senest 3 uger herefter indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, efter de betingelser der er nævnt i § 7.
Regnskab og revision.
§ 16.
Foreningens regnskabsår er 1. januar – 31. december. Foreningens reviderede regnskab fremlægges på foreningens ordinære general¬forsam¬ling.
Vedtægter samt foreningens ophør.
§ 17.
Til beslutning om ændring af foreningens vedtægter, kræves at mindst 2/3 af generalforsamlingens deltagere stemmer for forslaget.
§ 18.
Til beslutning om foreningens ophør, kræves at mindst 2/3 af generalforsamlingens deltagere stemmer for forslaget.
§ 19.
I tilfælde af foreningens opløsning, tilfalder foreningens eventuelle formue og øvrige aktiver golfklubben Hvide Klit.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling
den 19. april 2010.
Signeret Peter Hyldtoft.


